Tilpas dit website til mobiler

image
mobiltilpasset website design

Der er i dag to hovedårsager til, hvorfor du skal designe dit website til mobiler:

Den første er, at ni ud af ti af danskerne i 2017 brugte deres mobiler til at være på nettet. Det betyder, at dine (potentielle) kunder med stor sandsynlighed ser dit website på deres mobiler. Dit problem vil være, at hvis de ikke synes, at det er nemt at interagere med dit website, så smutter de. I stedet finder de et andet website, som de synes er bedre end dit og du har tabt et besøg og evt. salg.

Den anden grund er, at Google har meddelt, at de arbejder hen imod et mobile-first index. Dvs., at websitets, der er tilpasset til mobilvisning, bliver rangeret højere i søgeresultaterne end dem, som ikke er det.

Der hører også et SEO-perspektiv med til det første argument omkring, at folk ikke vil bruge et website, der ikke er tilpasset til mobilvisning. Google er nemlig kommet med deres RankBrain algoritme. Algoritmen har bl.a. fokus på det, der kaldes dwell time (dvæletid). Det betyder, at jo længere og flere af dine besøgende, der dvæler/opholder sig og interagerer med dit site, dets bedre vurderer Google dit website til at være inden for dets område. Det gør, at Google giver dit website et boost, så dit website kommer til at rangere højere på listen over søgeresultater. Den gennemsnitlige dvæletid på et top 10-søgeresultat på Google er 3 minutter og 10 sekunder.

Hvordan sørger du så for, at dit website bliver tilpasset til mobilvisning?

Først og fremmest handler det om for dig at sørge for, at dit indhold passer til skærmstørrelsen. Nærmere bestemt betyder det, at bredden på dit indhold ikke må være bredere end skærmens bredde. Hvis dit indhold er placeret uden for skærmen bliver dine brugere nødt til at scrolle til siden med deres finger, for at kunne se det. Er de nødt til det, forsvinder ideen med at være online på mobiler. Til gengæld må længden på dit website godt være uden for skærmens længde, fordi det er nemt for brugerne at scrolle op og ned på mobiler.

For at du kan undgå, at dine bruger skal scrolle til siden, kan du bruge to løsninger. Den første løsning er, at du kan lave et mobiloptimeret website. Den anden er, at du lavet et responsivt website. Forskellen på disse to løsninger ligger i, hvordan dit website ser ud på andre skærmstørrelser. Hvis du vælger, at lave et mobiloptimeret website, kan du komme ud for, at dit website ikke ser pænt ud på andre skærmstørrelser, fordi det ikke tilpasser sig til dem. Det problem undgår du, hvis du laver et responsivt website. Ved at websitet er responsivt, responderer det på, hvilken skærmstørrelse dit website bliver vist på.

Hos Bellcom udarbejder vi og anbefaler responsive designs. Udover at sådan et design tilpasser sig til flere skærmstørrelser, er der også andre fordele ved denne løsning. På lang sigt er det en billig investering, fordi det ikke kræver særlig eller ekstra vedligeholdelse. Det responsive website er faktisk nemt at vedligeholde. Det er det, fordi dine opdateringer på websitet automatisk bliver implementeret, så de passer, til de forskellige skærmstørrelser.

Hvad skal du ellers være opmærksom på, for at have et godt, mobiltilpasset website?

Die website skal være hurtig til at loade indholdet. Brugerne er i dag meget utålmodig. Hvis du sørger for, at dit website er hurtigt til at loade, sørger du også for, at dit website er brugervenligt (usability) og at dine brugere får en god oplevelse. På fagsprog kaldes den gode brugers oplevelse for brugeroplevelse eller user experience (UX). Ifølge Google må et website ikke tage længere tid end tre sekunder om at loade før brugerne går væk fra det, fordi de ikke gider at vente. Det betyder, at du skal sikre at indholdet på dit website ikke er tungt at loade. Det er især visuelle dele som billeder og videoer, der kan gøre en siden langsom.

Design til brugerne

Og hvad betyder det så? Det betyder, fx at du skal designe dit indhold efter deres måde at søge på. Den er nemlig ved at ændre sig. I stedet for at søge på ord, søger brugerne i dag mere på sætninger og spørgsmål, fx “Hvordan tilpasser jeg mit website til mobilvisning?”. Det betyder, at indholdet på dit website ikke kun skal fokusere på søgeord mere. Dit website skal også til at besvare disse spørgsmål. Dvs., at i stedet for at skrive tekster kun med søgeordet for øje, så skal dit indhold kunne besvare spørgsmål, der relaterer til brugernes spørgsmål. Selvom brugerens søgemetode ændrer sig, betyder det dog ikke, at du ikke skal have dit søgeord med i teksterne. Søgeord spiller stadig en stor rolle. Nu skal de bare gerne sættes ind i en tekst, som omhandler flere emner, der relaterer sig til dem.

Udover at tænke over, hvordan brugerne søger på, skal du også tænke over, hvilke ord du bruger i dit indhold. Når du skriver din tekst til dit website, skal teksten indeholde informationer, der relaterer til hovedemnet (søgeordet). Det at skrive omkring andre informationer, der også hører sammen med dit hovedemne, hjælper nemlig også på din SEO.

Du kan endda gøre hjælpe dig selv med at blive fundet ved at kigge på semantisk SEO. Du kan læse mere om semantisk SEO her.